Halkidiki - Sithonia

Hej Helt Nye Verden – mød Frk Kreaholic!

Velkommen til Frk Kreaholics blog.

Det obligatoriske første indlæg. (Trommevirvel, Damdadadam og alt det der!)

Kære alle bloggere derude i den store verden – dette er mit første indlæg! Jeg er ikke helt sikker på hvordan man blogger eller hvad jeg præcis ønsker med min blog – men nu prøver jeg 🙂 Vi er i september måned – måneden hvor jeg har sat mig selv på prøve! Dette indebærer derfor en masse nye livsstilsændringer og ideer! Fra nu af skal der ske noget nyt!

Har før oprettet en blog! Det var i forbindelse med min uddannelse til pædagog, hvor jeg var så heldig at jeg fik lov, at tage den sidste af mine praktikperioder i Grækenland. Jeg fandt det yderst spændende og udfordrende at lægge mit eget liv på nettet, men tænkte “hvem-gider-mon-at-læse-om-mig-og-mit-liv”!? Jeg fandt dog hurtigt ud af at der er en masse almindelige mennesker præcis ligesom mig, uden superhelteevner, der sidder hjemme i deres stuer og søger forskellig inspiration og oplevelser hos andre bloggere på deres hyggeaftener. Derfor vælger jeg nu at springe ud i det!

Her er JEG og velkommen i mit univers!

Tag mig som jeg er – jeg lover ikke, at min blog vil være fejlfri, men jeg til gengæld, at jeg vil være ærlig og åben i alle mine indlæg. Jeg vil blogge om lidt af hvert – jeg er nemlig specialist i, at afprøve nye ting! Hvad enten det handler om mode, interior, mad og hjemmelavede kreationer – så afprøver jeg det hele! Jeg kan ikke snakke om noget, uden at have afprøvet det selv!

Men hvem er JEG så!?

Jeg hedder Julie. Jeg er skør, udadvendt, ligepå, doven, humoristisk, spontan, kedelig, rapkæftet, energisk, til tider lidt en bitch, andre gange lidt for sød – jeg er stolt af det hele, for det er jo det der danner mit JEG! 🙂

Jeg er i dag 27 år og 128 dage gammel.

Jeg er uddannet specialpædagog og elsker mit erhverv! Jeg brænder for at gøre en forskel og være en del af andre menneskers liv <3 Jeg har et anerkendende menneskesyn – jeg mener alle er noget værd og tror på, at mennesket er i konstant udvikling! Jeg er mega nysgerrig og sætter spørgsmålstegn (måske for mange) ved alt! Jeg elsker at lærer og udfordrer konstant mig selv og min viden. Jeg øver mig dagligt i selv refleksion – hvad kan jeg gøre bedre?, hvad er jeg god til? – jeg leder konstant efter nye perspektiver og handlemuligheder.

Nå men nok om det, jeg kunne blive ved (måske jeg skal øve mig i ikke, at skrive for meget – uddybe for meget!?)

Jeg er opvokset på flade Lolland i Danmark, hos (synes jeg nok som mange andre :P) verdens bedste forældre og bedsteforældre – mine forbilleder! Jeg er ud af en søskendeflok på 6 og her føler jeg mig virkelig priviligeret! Tænk at mine forældre har været så søde, at give mig så mange fantastiske søskende at dele mit liv, mine oplevelser, mine op og nedture med! Vi er meget tætte i min familie og det vil jeg aldrig undvære – kald mig bare mor og fars pige – KLIP din navlestreng Julie! Men ellers tak siger jeg – jeg elsker det 🙂

Lidt af mit univers i billeder – så ved I hvem jeg skriver om 😉

Min mor, Mig sagde hunden & mormor!

74776_10150772322894293_1008000470_n

Forældre – børn, børnebørn & svigerbørn! (Juleaften 2011)

293186_4826725821619_2136883030_n

Mig & min far!

562496_10150772323069293_1684107242_n

Jeg er yderligere så heldig, at have en bedre halvdel, manden i mit liv, mit hele univers, ham-der-der-gør-jeg-har-noget-at-kalde-MIT, mit livs kærlighed – nemlig min kæreste Morten!

2014-08-18 10.44.49

Tænk man troede nu, at det var det hele! Men næ – jeg har sgu da også min fantastiske svigerfamilie – som betyder ligeså meget for mig som min egen! Familiemennesker – det er Morten og jeg! (uanset om vi bosætter os i udlandet eller ej 🙂 )

DSC_0743

Jeg føler mig virkelig som en heldig kartoffel!

Morten og jeg er flyttet til Oslo i Norge. Dette er der rigtig mange grunde til! Den største grund er dog, at vi simpelthen bare elsker Norges land. Naturen, kulturen, det hele! Ej det faktisk ikke helt sandt. Vi kan ikke så godt lide de lange osende bilkøer på Oslos veje, at der ikke er remoulade og ordentlig dansk kernerugbrød – men ellers er der ikke noget vi rigtig sætter en finger på – hvor skønt er det!? Vi bor i et nyt spændende område kaldet Løren. Det er kun når jeg har brug for mine specielle kosttilskud, naturoplevelser og når jeg udforsker diverse boliginteriør, at jeg bevæger mig væk herfra! Løren er simpelthen et fantastisk nyt boligområde med alt indenfor rækkevidde og det bliver større og endnu mere lækkert for hver dag!

Det er her på Løren – i vores dejlige lejlighed, at Morten og jeg afprøver de fleste af vores nye skøre påfund. Vi deler livsstil og ekstrem mange fritidsaktiviteter – hvor fedt er det!?

I øjeblikket afprøver vi Anne Bechs “Fit på 100 dage” og det er bl.a. en af de ting jeg vil skrive om på denne blog. Vi går vildt meget op i mad og udforsker hele tiden nye spændende råvarer. Vi elsker at handle i “Mat-hallerne” – som er Norges svar på “Torve-hallerne”! Her finder vi de lidt mere delikate råvarer og ingredienser til kokkeriet.

Jeg vil også blogge om min trang til kreativ udfoldelse igennem garn og glas. Jeg kan huske min farmor, min mor og mormor lærte mig at strikke. Ja til at starte med var det jo bare det traditionelle “frem-tilbage” strik, som i længden blev til et halstørklæde. Det var det vildeste og bedste følelse, at man helt selv havde lavet det! Senere er det jo blevet noget sjovere, at udfordre sig selv med lidt sværere og finurlige opskrifter og ideer. Jeg nyder at strikke til baby, da jeg hurtigt kan køre træt i det, hvis jeg skal lave for meget ensformigt! Dog vil jeg da lige sige, at jeg skam da også strikker både til mig selv, familie, venner og min søde kæreste! Det er ikke altid jeg vælger at springe over hvor gærdet er lavest. Men det får I også at se når først jeg opretter et oplæg om det 🙂

Ja, jeg sagde baby strik. Men nej – vi har ingen børn – endnu! Men vi drømmer, nok som alle andre – om mange skønne fremtidige børn! Det bliver nok også til sit helt eget indlæg på sit rette tidspunkt 🙂

Åh, så har vi lidt træning, rygestop, lidt mode, lidt hist og her – men alt det vil jeg lave nye indlæg om!

Nu vil jeg slutte for i dag – trætheden melder sig og det på tide at slukke lyset og gå til ro!

Det var lidt om mig – eller ihvertfald en start! Troede faktisk ikke jeg ville kunne skrive så meget – dét er jo en Helt Ny Verden!

Godnat Bloggers Delight og alle bloggere der læser med!

Over and out!

Ps. Jeg er fan af Rocky Balboa og Carrie Bradshaw!

1

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Halkidiki - Sithonia