Halkidiki – Sithonia | Grækenland

Turen går til Halkidi – Sithonia

D. 10/3-2013 var vi så heldige at vi kunne komme en tur til Halkidiki. Vi startede om morgenen med at skulle finde den lejlighed i Thessaloniki, hvor vi skulle mødes. Dette var en større mission end vi lige regnede med! Men efter at have travet i godt en halv time, en bustur op og ned af små gader og et par tlf opkald til dem vi skulle mødes med, fandt vi endelig lejligheden. Vi fyldte et par biler og så afsted. Vejret i Thessaloniki var overskyet og jeg frygtede at vejret på Halkidiki skulle være ligeså..

Men da vi nåede den anden finger på Halkidiki, var vejret fantastisk. Vi startede med at besøge en lille honningbutik – hmm.. Jeg kunne ikke stå for fristelsen og smagte lidt af det hele og endte med at købe lidt lækker honning med hjem til teen.

Derefter fortsatte turen. Det var så flot, præcis som jeg forestillede mig Grækenland. Lange flotte sandstrande, både, de mest fantastiske udsigter og det smukkeste og klareste blå/grønne hav.

Det første sted vi stoppede, havde en flot udsigt til den tredje finger, Athos. En finger vi kvinder desværre ikke må besøge, da der rundt på det hellige bjerg ligger klostre og middelalderborge er en selvstændig munkerepublik under græsk overherredømme. Det fortælles, at Jomfru Maria på en sørejse kom ud i et voldsomt uvejr, og at stormen førte Jomfruens skib ud af kurs og til Athos-halvøens østkyst, hvor hun gik i land. Hun bad sin søn om at skænke hende dette smukke bjerg, så det for altid kunne være en hellig jord for fromme munkes tilbedelse. Selv om det således ifølge myten var en kvinde, der gjorde dette sted til hellig jord, blev der i år 1060 vedtaget en lov, der for evig tid forbød kvinde, dyr af hunkøn børn, skægløse og eunukker at krydse grænsen til munkestaten. I dag gælder den lov stadig, med den eneste lempelse at også mænd uden skæg har fået adgang. Munkestaten bebos af omkring 2000 munke. Hertil kommer der flere tusind civile, der arbejder for munkene som landmænd, håndværkere og lign.

De grå klipper dominere indtrykket af Sithonia.

I believe I can fly..

Rundt omkring i Grækenland, møder man stadig mange gede- og fårehyrder. Det et fantastisk syn – som at blive kastet langt tilbage i tiden! Men her er det tiden og tror ikke det forandre sig de næste mange år. Flere steder bor hyrderne stadig med dyrene og når man ser dem – ser de allesammen så ganske fornøjet og glade ud. Tænker hvordan de gør det og det samme gør de sikkert om mig!!