Hak hakidi hak!

Blogland – en ny og forvirrende verden!

Mass-Confusion

I mit rolige og altid vidunderlige univers – okay okay okay – der er alting altså ikke altid lige til og let og bestemt ikke roligt eller vidunderligt! Ihverfald ikke når det kommer til den nye blogverden jeg har rodet mig ud i! Hvis jeg havde haft hår på benene, så havde jeg lige nu siddet med en pincet for, at hive hver enkelt ud i frustrationer over hvor svært jeg finder det her!
Tænk, at man faktisk går fra at tænke man er vildt god til sociale medier til direkte faktisk-ikke-at-være-født-stadie!!

Jeg havde i dag en lille facebook snak med min veninde (som btw også har en blog her på Bloggers Delight: http://navleuld.bloggersdelight.dk/), som prøvede at hjælpe mig med diverse spørgsmål om blog – og jeg mener, jeg har dælme mange spørgsmål som altid 😀

Mit første spørgsmål var: Stil!
Hvilken stil vi jeg have.. Altså jeg mener, jeg har jo aldrig haft en direkte stil. Hverken når det kommer til mode, indretning – jeg kunne blive ved. Jeg er sådan et af de her mennesker der bare gør noget, køber noget, interesserer mig lige her og nu – lever i nuet! Så stil, ja den må I altså regne med bliver lidt rodet, (u)gennemtænkt, lidt (u)interessant, lidt mig – hist, her og over det hele – men det er altså min stil 🙂

Andet spørgsmål: Header!
Hvor laver man sin smarte header henne – når du det link Bloggers Delight sender faktisk næsten kun gælder når man er PLUS blogger! Det er jeg jo altså ikke (endnu) eftersom jeg ikke ved hvor meget jeg kommer til, at bruge bloggen og om det overhovedet er noget for mig.. Faktisk endnu mere vigtigt førend jeg betaler penge for det – er der nogle der har lyst til at læse om mig og mit!? Men altså, en lille header af blandede billeder af mine små syslerier og indkøb, kunne jeg da finde ud af!

Her tror jeg så jeg vil indføre et lille klap-dig-selv-på-skulderen, hver gang jeg faktisk formår at udvikle mig her i den sociale verden, i form af en lille stjerne

editor_11
Årh det er sgu faktisk sådan lidt pædagogisk-irriterende, men sådan er jeg også nogle gange! Jeg mener ikke det er alt man skal have stjerner for – som nogle forældre giver deres børn penge eller andre goder ligeså snart de gør noget rigtigt eller består noget – men det er nu meget rart med en visuel anerkendelse en gang imellem, som ikke behøver at være det helt store! Så her giver jeg mig selv den første lille stjerne 🙂 De skal med tiden nok skal bringe mig mange smil på læben når jeg sådan går tilbage og ser på mig og min blogrejse!

Mit næste spørgsmål (og her går det virkelig hen og bliver forvirrende): Følg!
Jeg læste min venindes blog og ledte derfor efter en lille knap jeg kunne trykke på, så jeg fra nu af altid ville se hendes indlæg et eller andet sted i cyberuniverset!
Men nej – det var ikke bare sådan lige til for min lille hjerne at forstå… Nu fik jeg spørgsmålet om jeg har Bloglovin ! Hm, det tror jeg da måske nok lige, at jeg faktisk har. Men brugernavn, adgangskode etc – nu har jeg jo lige oprettet en profil her!
Rolig rolig- jeg kan sagtens bruge den blog her beroligede min veninde mig. Men altså, det noget med, at det der Bloglovin er et sted jeg kan se og holde styr på alle de blogs jeg evt. gerne vil følge! Jeg er stadig ikke blevet helt klar over det, men mon ikke jeg lærer det med tiden! Så det spørgsmål står endnu lidt uafklaret og ubesvaret for min lille hjerne!

Næste spørgsmål: Indlæg!
Hvor ofte jeg vil skrive indlæg.. Puha – måske 2-3 gange om ugen! Helst flere, men jeg må også være realistisk. Det jo ikke sådan, at jeg rent faktisk tjener penge på, at sidde her hvert minut eller time(r) – for så er jeg sikker på min kæreste ville elske jeg sidder med hovedet klistret ind i skærmen og ser fuldstændig (u)intelligent ud, med åben mund og polybber! Jeg vil nok heller ikke have lige så meget tid som jeg har i øjeblikket, fordi jeg jo som skrevet tidligere, desværre er arbejdsløs ( lidt endnu xxxx 🙂 )
Men jeg har så meget på hjertet og så mange ting jeg gerne vil vise min familie, mine venner og omverdenen! Men nu må vi se hvad det bliver til, men vil love, at jeg prøver at gøre det så ofte som tiden tillader!

Sidste spørgsmål for i dag: Skriver du på computeren eller over mobil?
Shit – kan man også bruge sin mobil. Åh nej, se nu bliver det for meget.. Jeg vil til start kun bruge min computer, har i forvejen alt for mange apps på min mobil som stjæler mig tid! Jeg har lige slettet facebook (den største tidsrøver) og nu er instagram bare blevet den nye! Men slettede netop fordi jeg bruger liiiiidt for meget tid på min mobil! Faktisk kan jeg rigtig godt lide, at jeg endelig har noget at bruge min computer til – foruden alle de strikke- og mad opskrifter jeg henter på den! Tænk at de sociale medier fylder så meget i mit liv, når jeg ellers er en af dem dér der har lovet mig selv ikke, at bruge så meget og en af dem dér der ikke bruger så meget tid på tv fordi jeg mener det er meget mere sundt at gå en tur eller hygge med venner og familie! Shit igen..

Jeg bliver nødt til at slutte nu, det her univers er for meget for min lille tænkeboks lige nu..

(og min mave rumler)

XoXo

1

  • That is a very good tip particularly to those fresh to the blogosphere.
    Short but very precise information… Thanks for sharing this
    one. A must read post!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hak hakidi hak!