Den søde Jul

Det er nu snart den tid på året hvor julegaveræset som jeg hader løber af stablen! Nogle er allerede begyndt, ja faktisk næsten færdige! Jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg elsker at købe og glæde andre med gaver, men jeg synes efterhånden snart ikke julen handler om andet.

Jeg synes julen skal være tiden hvor man har lyst til at være sammen og give af sig selv. Julehygge og julerier elsker jeg – varme æbleskiver og klippeklistre med familie og venner. Jeg oplever snart ikke andet end, at for børn er det julegaverne det hele kommer an på – får de mon hvad de ønsker sig eller sidder de med surmule resten af aftenen! Jeg kan lige så godt melde ud – jeg hader det! Jeg bryder mig ikke om, at taknemmeligheden næsten er forsvundet, at forældre, familie og venner farer rundt som en skolden skid for, at finde præcis de julegaver de tror man ønsker sig og endnu værre, at man stresser over at have penge nok!

Tiggeri om at åbne gaver allerede inden maden er sat på bordet. Jeg ved det er svært for de små pus at vente, men samtidig mener jeg det er sundt. Endnu bedre ville være hvis vi faktisk slet ikke havde julegaver juleaften, måske først om morgenen den 25 december. Måske børnene ville nyde familien denne 24 december og at være i nuet og i selskabet.

Men nok om det, for julen er jo en skøn tid og jeg glæder mig sådan til den. Specielt i år hvor vi er flyttet til Norge. Jeg er jo som nævnt mange gange før et familiemenneske og derfor betyder det nu endnu mere, at få lov at være sammen med familie og venner. Jeg skal allerede starte de første julerier den 22 november, hvor der er den årlige julefrokost sammen med søstre og veninder. Vi skal ud at spise, bowle og danse. Jeg glæder mig og flybilletten er allerede i hus 🙂 Derefter står den på et par julefrokoster sammen med venner hvis vores job og pengepung tillader det.

Endnu vides det ikke hvordan jeg skal arbejde i julen, men jeg håber og krydser mine fingre for, at jeg kan få lov at komme hjem og dele julens dejlige tid på Lolland. Tænk hvis jeg skulle undvære juledagene. Sådan en dag som jeg virkelig elsker og sætter stor pris på.

Åh nu bliver jeg helt i julefortællingshumør –

En skøn juledag hos os starter for det meste med, at pynte juletræet om morgenen også går resten af dagen med julehygge, madlavning og bare at være sammen. Så kommer alle gæsterne og så mærker man straks glæden ved at samles – åh jeg elsker det.
Min gamle mormor der sidder i den gode stol og prøver at følge med i hvad alle foretager sig. Det er så fantastisk, at se hende hygge sig.

Min mor er i køkkenet – altid med juleforklædet på 🙂 Her smages maden til og mor tager imod de fleste gæster der har valgt, at tage bagvejen i gennem gården.

Michael finder en god flaske rødvin og sørger for at alle gæster føler sig forsynet og hjemme. Der bliver som oftest snakket om de sidste fodboldresultater eller om hverdagens gang 🙂

Når alle mine søskende og bedsteforældre er kommet sætter vi os til bords. Nu skal den fantastiske, kalder de fleste den, julemiddag indtages. Jeg har sådan et lidt ambivalent forhold til julemaden. For på den ene side vil jeg ikke undvære den, men på den anden er jeg ikke så vild med den. Min mors julemad er den bedste, tag ikke fejl! Men jeg synes godt det kan blive lidt for kedeligt og ensformigt med det samme hvert år. Min mor er heldigvis god til at lave små tricks og afprøve nye smage hvert år. Så jeg glæder mig altid til, at se hvad hun nu har fundet på og det er jo alligevel nu altid så skønt.

Risalamande og hjemmelavet is står også på menuen og her er der fuld af sjov med hvem der nu finder mandlen og får lov, at pakke mandelgaven ud.

Det er for det meste aldrig en overraskelse, for sjovt nok er det altid min mor eller Michael der sidder og gemmer på den – man skulle tro det var aftalt 😉

Efter julemaden slår vi maver og børnene er nu nærmere utålmodige. Men først skal vi nu til noget af det jeg elsker allermest ved julen, nemlig at synge og gå om juletræet. Det er faktisk det jeg ser allermest frem til og det piner mig lidt at det efterhånden føles som om ungdommen og de nye generationer ikke har lysten til det. Jeg husker hvordan min morfar altid sang højt og tydeligt når vi valsede rundt om træet – jeg mindes hver en jul når vi går der. Jeg elsker at se ansigtsudtrykkene på hele min familie og minde mig selv om hvor glad jeg er for at have dem alle.

Efter juletræsdans og sang er det nu tid til at åbne julegaver. Jeg plejer, at være den der råber julegaven op sådan så alle får hørt hvem der er giver og modtager. Det kan hurtigt tage lidt tid med sådan en bunke julegaver og det endda på trods af vi ikke vælter os i dem. Jeg priser mig lykkelig over at vi ikke er overdrevne med julegaver og at vi holder os på et niveau hvor alle kan være med. Jeg må nu indrømme, at hjemmelavede julegaver er nogen af dem jeg gennem tiden har været gladest for at modtage, lidt modsat de fleste andre jeg kender. Hvad skal du med sådan en grydeske der dårligt er slebet færdig. Jamen altså, jeg nyder, at når jeg åbner skuffen og ser skeen, at jeg kan mindes de kræfter og tanker der er lagt bag og det dejlige glade ansigt da personen fandt ud af hvor meget jeg elskede den. Hjemmestrik er min absolut ynglings gave og jeg krydser lidt fingre for det måske er sådan en jeg modtager i år 🙂 Ihvertfald er det sådan en jeg giver bort i år og jeg ved den nok skal falde i god jord.

Vi har også lavet andet julesjov og det har blandt andet været rafleleg. Det er sgu da morsomt, lidt stressende og hyggeligt. Lidt skøre gaver der farer frem og tilbage over bordet.