Oktober

En af de flotteste måneder på hele året. Det skal selvfølgelig nydes og det blev det i søndags med en mountainbiketur til Sognsvann.

Morten og jeg startede dagen tidligt med en hakkedreng med bløde løg, så vi var klar til dagens udfordringer. Det skulle senere vise sig, at det var super godt at ligge ud med et solidt måltid, da udfordringerne blev noget større end vi regnede med.

Men det kommer vi til…

Efter hakkedrengene gjorde vi os klar til cykelturen. Vi cyklede ned til Ensjø station og tog metroen. Vi havde egentlig planlagt at tage til Bygdøy, men da vi sad i metroen besluttede vi os for at tage til endestationen Sognsvann istedet. Et sted vi aldrig havde været og det skulle da vise sig, at mange andre også havde besluttet sig for dette stop. Da vi kom ud af metroen indså vi hvorfor. Wow, sikke et syn der mødte os

Vi startede stille og roligt ud med at følge stien der sagde 5-6 km. Det var godt nok noget af nogen bakker der mødte os og vi måtte flere gange af cyklen for at trække. Vi var dog ikke de eneste

Men for hvert et sving blev naturen bare smukkere og skoven mere hyggelig. Der var mange mennesker ude denne dag bl.a børn på trehjulede cykler, ældre på deres triletter, folk der motionerede, kærestepar, svampesamlere, fiskere, familier og venner der spiste middag omkring bål

Vores første pitstop blev ved en vidunderlig flot bred, hvor træerne virkelig stod i deres super flotte efterårsfarver.

Her nød vi vores hjemmebagte knækbrød med Primost ( Mortens nye ynglingsspise ) Det fortjente selvfølgelig sit helt eget billede! 😀
Havde vi vidst at vi skulle tilbringe så mange krævende timer i naturen, havde vi nok lige pakket lidt ekstra næring, men det var hvad vi havde 🙂

2 ældre mænd gik forbi os og en af dem spurgte om vi ikke kunne tænke os et billede med os begge på. Jo selvfølgelig, hvor var det sødt af ham at spørge. Ud af det fik vi ( synes jeg jo ihvertfald ) nogle rigtig dejlige billeder og sådan et skal I ikke snydes for 😛

<3

Efter vores spisepause gik det atter over stok og sten og det er bogstaveligt talt sandt.
Vi kom virkelig på afveje og det resulterede i, at vi måtte bære vores mountainbikes mere end vi rent faktisk sad på dem.
Ja, 7,5 km gennem skoven sad vi slet ikke på dem for det var rent ud sagt fuldstændig umuligt. Fik et par billeder undervejs – see for yourself!!

Flere gange undervejs var vi faktisk ved at give lidt op og pjattede lidt med at vi nok kom til at sove i skoven natten over 🙂 Vi mødte ikke mange mennesker på denne rute og dem vi mødte grinte lidt og sagde det var et sjældent syn, at der var cykler med på denne rute! Det gav ikke lige frem ro. Vi mødte også et par stykker hvor vi spurgte om vej, men de havde som os også bevæget sig ud på denne rute for første gang og derfor slet ikke kunne svare på hvor langt vi havde igen. Men vi kunne ikke gøre andet end at fortsætte.

Naturen blev dog smukkere og smukkere så på trods af ømme muskler og syre i benene, var det jo bestemt ikke det rene helvede vi befandt os i.
Det var da egentlig også meget fedt, at prøve og stå midt i Oslo-meridianen.

Vi mødte flere gange undervejs skilte der beskrev hvor langt der ville være til næste point. Ja, det vil sige vi mødte de samme skilte mange gange synes vi og der blev altså ved med at stå det samme. Vi har godt nok gået de 1,5 km mod Ullevålseter, som var den rute vi fulgte, mange gange 😀 Men vi var stadig ved godt mod, for hvor ofte bliver man lige udfordret på denne måde og vi vidste jo, at på et tidspunkt ville vi møde en vej. Det var bare lige spørgsmålet om hvornår!

Vi fortsatte vores tur gennem skoven. På et tidspunkt kom vi til et spot hvor vandet løb og jeg besluttede mig for at drikke vandet (for vandet i vandflasken var for længst sluppet op).

Jeg fik endda lokket Morten med på en drikker og uhm, det smagte altså godt. Lidt en blanding af skovbund og mudder- ej pjat, med lidt snilde var det det reneste vand man kan forestille sig. Det gav lige lidt ekstra energi hvilket vi nu havde brug for.

Efter yderligere et par km med cyklen på ryggen fandt vi et pitstop og der var fyldt med glade mennesker. Lige da vi kom ud af skovåbningen var der en far der spurgte os til råds om han kunne tage sine børn med ind på den tur og vi sagde begge i munden på hinanden – NEJ, det simpelthen umuligt, haha 😀

På trods af ømme ben var der nu endelig en sti hvor man virkelig kunne cykle. Her skal jeg da så love for, at der kom fart over feltet. De sidste km gik i fuld fart og det var så sjovt.

Da vi endelig nåede Sognsvann station igen var det to trætte mennesker der satte sit ind i metroen. Benene blev lige strukket lidt og så var det ellers hjem og sætte en god omgang varm suppe over. Sikke en både krævende men samtidig fantastisk smuk og dejlig dag. Vi ses snart igen Sognsvann 🙂