Tur i gaderne

Go somewhere

Endnu en side i min bog

I går blev Sabine og jeg enige om at der skulle ske lidt her i weekenden. 

Så lørdag morgen startede med at vi gjorde os klar til at gå af sted til “The arch of Galerius”
 

The Arch of Galerius i Thessaloniki, også kendt som Camara, er sammen med White Tower, det mest karakteristiske monument i Thessaloniki. Det er placeret i Egnatia, i centrum.
 
Her skulle vi mødes med en græsk studerende, Kostas Naris. Han skulle vise os byen og fortælle lidt om de forskellige ting der er at opleve i Saloniki. Sabine og jeg trasker af sted og ankommer til buen kl. 11 som aftalt! Men er der nogen at se – Nej!
Nå, men vi tænkte at det nok var som med alt andet i Grækenland, at de bare var lidt forsinkede.
Vi ventede og ventede, så politi anholde et par mennesker på gaden, folk der fodrede duer, mange herreløse hunde (stakkels små kræ) og en masse andre mennesker der havde aftaler under buen.

 

Men der kom aldrig nogen og mødte os, så da kl. var 11.45, besluttede vi at nu måtte vi hellere finde på noget andet. Vi gik en tur i kirke. Wow! Fik desværre ikke nogen billeder fra kirken, da jeg ikke helt vidste om man måtte, så det må blive en anden dag 🙂
 
 Efter vores kirkebesøg besluttede vi at en af cafeerne på havnepromenaden skulle have et første besøg af os. Vi traskede af sted, desværre i regnvejr. Da vi kom til havnen var det så at finde en cafe. Ikke fordi der ikke er nogen cafeer at vælge imellem, men der er næsten for mange 🙂
Vi gik lidt hen af gaden og besluttede så at sætte os på en cafe med markise, hvor der kommer dejlig varme fra en masse terrassevarmere og hvor skønne bløde sofaer bød os velkommen. 
Vi bestilte hver en kop varm kakao og nød eftermiddagen med vidunderlig udsigt og en masse snak!
 
 

Efter vores cafebesøg gik vi en tur op og ned af gaderne! Og selvfølgelig – vinduer fyldt med tøj og sko og alverdens krimskrams. Og kunne man da så lade vær med at falde for en skøn sweater og et par fede læder sko – nej! Dejligt at sådan noget er billigt i Thessaloniki 🙂
 
Efter vores lille shoppetur gik vi en tur på den lokale basar i gaderne mellem Egnatia og Dragoumi.
Her kan man købe (næsten) alt. Her var Sabine og jeg på opdagelse mellem udbuddet af store bøffer, smarte havemøbler, fisk og frisk frugt, papirvarer, billigt tøj, køkkengrej, souvenirs og meget mere.
Alle sælgerne stopper en og vil meget gerne sælge en nogen af deres lækre varer. Men hvor er det dog irriterende – de siger alle: “beautiful girls, where you from” – Undskyld, men ser vi virkelig så turistede ud ! :O Men hvad, jeg håber de snart lærer os lidt at kende, så vi kan få lov at gå i ro 🙂
 

 
Mens vi gik i de små basar gader, så vi b.la. får, blæksprutter, rejer! Men pludselig så vi noget jeg aldrig har set – et flået hestehoved! Ja det sgu rigtig nok, tænder og det hele!
 
 
Åhhhhh nej – igen! Når man sådan går og glor på vinduer, så melder sulten sig pludselig og det blev desværre til endnu en tur på McDonalds….
 
 
Fortryder så meget bagefter, så er meget glad over at vide at der står lækker hjemmelavet kartoffelsuppe i køleskabet 🙂
 
Det var endnu en dag i Thessalonikis gader. Snart vil vi besøge nogen af de mange museer og kirker der er rundt omkring i byen og forhåbentlig få nogen gode billeder.
Vi ses 🙂
 

1

  • Iiiih hvor er det spændende at følge med i hvad i går og laver 😀 hvordan går det på børnehjemmet?

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tur i gaderne