Ønskeliste

Godkendelse

godkendt

Ja jeg skal sgu godkendes! Det ikke sådan helt let at være dansker og gerne vil ind i Norges land 🙂 Tænk da jeg rejste hjemmefra og med alle de informationer jeg altid har fået – ja, der lyder det ligetil og let.. Men virkeligheden er ofte en helt anden!

Et helt nyt land – helt nye regler!

Som jeg har skrevet i et tidligere indlæg har jeg søgt arbejde som miljøterapeut. Jeg håber stadig sindssygt meget på at få det! Det virker også som om udsigterne til det snart bliver mit er rimelig gode faktisk. Ihvertfald har jeg to dage i træk fået mail fra afdelingslederen med diverse spørgsmål. “Desværre” er et af spørgsmålene og kravene at jeg skal have godkendt min uddannelse. Altså at den skal godkendes for at se om den stemmer overens med norsk uddannelse og på hvilket niveau etc. Jeg ved med hundrede procents sikkerhed at min uddannelse som pædagog kan bruges og tror jeg faktisk også hun ved. Når jeg læser om hvilke uddannelser der reelt skal godkendes kan jeg ikke finde pædagog, medmindre det fordi man vil ansættes som pædagogisk leder. lærer eller førskolelærer. Men under alle omstændigheder sender jeg nu papirerne afsted, det kan jo være det bliver et af de job jeg en dag har lyst til at søge.

Men pga. den her godkendelse, har jeg derfor i dag været ude at anskaffe mig en ny printer! Godkendelsen kræver nemlig at jeg vedlægger kopi af pas, alle uddannelsespapirer igennem tiderne osv. Det var nu egentlig meget rart at få en printer, for nu kan jeg så få udskrevet nogle af de mange billeder jeg har fået taget igennem tiden! Det er da faktisk meget dejligt 🙂

Men det var nu heller ikke printeren der er et problem som sådan. Godt nok mange penge her og nu, specielt som arbejdsløs, men den kan jeg få mange glæder ud af!
Mit problem når jeg læser om godkendelsen er, at der står det normalt tager 4 måneder, at blive godkendt – WHAT! Hvorfor så lang tid, jeg mener det jo “bare” en professionsbachelor – det kan vel ikke være så indviklet og de må være vant til det med alle de danskere der søger herop! Jeg er rystet!!

Det jeg nu kan frygte er at få afslag da de jo reelt ikke kan vide om min uddannelse er “god” nok til det job. Håber dog at efter at have set mit uddannelsesbevis osv., at de ud fra det kan se, at jeg kan varetage jobbet, but you never know!

Jeg krydser mine fingre alt hvad jeg kan! XXXXX

En af de ting der yderligere er ved ikke at have en godkendt uddannelse er, at man kan risikerer ikke, at blive lønnet på det løntrin man egentlig er værd! Men det tager jeg ikke såååå tungt igen, for lige så snart man så bliver godkendt bliver restlønnen da udbetalt. Men det da stadig lidt irriterende ikke!?

Jeg ser positivt på det hele og håber inden ugen er omme, at jeg kan lave et nyt indlæg om et forhåbentlig nyt job 😀

XoXo

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ønskeliste