Erasmus tour 1

Turen går til Edessa og Vergina

Den 23. februar

Vergina

Første stop på vores første tur med Erasmus, gik til Vergina. Her skulle vi have en guidet tur med en lærerinde fra universitet. Dette var i et museum, der har haft verdensomspændende berømmelse i de seneste årtier på grund af opdagelsen af den antikke by Aigai, den gamle hovedstad i det makedonske kongerige, og dens kirkegård.

Vergina, en landsby i Imathia, ligger 12 km fra Veroia, 75 km fra Thessaloniki, og 515 km fra Athen. Specielt ved dette er gravene af kong Philip II og en ung prins, der er identificeret som Alexander IV. De kongelige grave blev opdaget i 1977-8 af arkæologen Manolis Andronikos.Indtil deres opdagelse blev gravene dækket af en tumulus 13 m høj og 110 m på tværs. Den må have været bygget i begyndelsen af det tredje århundrede f.Kr. af Antigonos Gonatas, for at beskytte de kongelige grave fra plyndring af Galati.

Billedet viser tumulusen set udefra 🙂

En underjordisk bygning blev bygget i 1993 for at omslutte og beskytte de kongelige grave, for opretholdelse af stabil temperatur og luftfugtighed, da dette er nødvendigt for at bevare de vægmalerier der er fundet. Udefra ser bygningen ud som en jordhøj – indeni, har de skatte der er fundet i de kongelige grave, været udstillet siden november 1997.

Den vigtigste grav af alle er Philip II, som måler 9,50 x 5,50 m og har en dyb forværelse og en stor, firkantet gravkammer. Facaden har form af en dorisk tempel, med en marmor dør, og er prydet med triglyffer og metopes. Over den doriske frise, der imidlertid er en Ionic frise med et maleri af en jagt scene. Tre ryttere og syv mænd til fods forfølge en løve, rådyr og vildsvin. Kun én af mændene er moden og skægget, og han er identificeret som Philip. En anden af mændene er Alexander. Denne jagt scene og voldtægten af Persephone, er de eneste overlevende eksempler på gamle græske maleri, og er formentlig lavet af Philoxenes og Nikomachos.

Philip II’s grav

En anden grav, er graven af prinsen, som tilskrives Alexander IV, søn af Alexander den Store. Det minder meget om Philips, selvom det er mindre og i stedet for halvsøjler har to omphalia, eller skiver, med malede hoveder. Graven havde en malet frise, intet der har overlevet, på grund af den teknik, der er anvendt til at male med (fresco). Den gravurne der blev fundet, var en sølv Hydria, med en guld egekrans placeret rundt om halsen. Der var også våben i graven sammen med mængder af gravgaver og vaser og et skjold pyntet med guld og elfenben.

Det fik man også lige snuppet et lille billede af 🙂

Da Manolis Andronikos gravede, gjorde han et fund –Vergina sun.

The Vergina Sun – også kendt som Star of Vergina, den makedonske stjerne eller Argead Star – er navnet givet til et symbol på en stjerne eller sol med seksten stråler. Manolis opdagede det på en gylden larnax i kongegravene i det gamle kongerige Macedonien. Siden sin genopdagelse, har det været taget på til en ny funktion, nemlig et politisk symbol forbundet med moderne Makedonien. Dette er blevet genstand for politisk konflikt mellem Grækenland, Cypern og den nærliggende republik Makedonien. Republikken Makedonien brugte det på sin nationale flag mellem 1991 og 1995, hvor efter det blev besluttet at de skulle ændre deres flag under græsk pres. Grækenland betragter det nemlig som et officielt nationalt symbol og hævder at have eneret til dets officielle brug.

En af de mange gravsten der står til skue i museet.

Indgangen i højen.

Édessa

Efter en guidet tur i museet, gik turen videre til Édessa og deres berømte vandfald.

Édessa ligger på en storbjergterrasse og er kendt for sine grønne torve, som danner hyggelige oaser i byen. Édessa er førende i Grækenland med hensyn til bilfri gader og det var bestemt noget jeg nød 🙂

Vandfaldende i Édessa har ikke altid været sådan som de er i dag. I slutningen af det 14. århundrede skete der noget med vejret, og det vand der før var i en sø, besluttede sig for at tage turen gennem byen og endte ud med at blive til vandfald. For os i dag er det svært at forstå, at vandfaldende en gang har været gemt væk i højt græs, det var ikke muligt at komme til dem og det blev anset for at være en eventyrrejse, at gå ned gennem de uslebne stier for at se dem – eller at tage et billede af dem.

Fra 1942 skete der noget andet. De første tyskere så det som et turistområde og en sergent for Gestapo Frtiz, blokerede hver morgen vejene og tog identitetskort fra mænd. Hvis mændene ønskede kortet tilbage, var de tvunget til at hjælpe med bebyggelsen af swimmingpools og terrasser etc.

I 1942 sprang det hele derfor ud af ingenting 🙂

Efter afslutningen af krigen, blev stedet givet til kommunen Edessa og gartnere kiggede efter det, plantede mange blomster og træer. Men så brød borgerkrigen ud og vandfaldene blev igen glemt.

Bortset for landmændene fra “Loggos” distrikt, der nød at have deres bad der. De var hårdt arbejdende folk og de havde aldri set havet, så de nød at dykke ned i de kolde grønne vande.

I begyndelsen af 1960’erne, blev der hugget en sti ind i klippen ved det store vandfald “Katarakton”, så man kan stå inde under det og kigge ud gennem vandmasserne. Det er her de mange vandløb fra bjergene i nord strømmer gennem byen og løber sammen.

“Katarakton” springer ud fra 70 meters højde og er meget kendt, både i Grækenland, men også i mange andre dele af verden.

Her måtte man tage alle de billeder man har lyst til – så det gjorde jeg 😛